Private sessioner

Spirituel kognitiv coaching

Dette er sessioner, som giver en dybdegående fysisk, følelsesmæssig og mental forståelse og transformation af det, der sker i klientens liv og hvorfor det har været sådan.

·        Sessionerne er velegnede til mindre forløb, hvor klienten har brug for et tættere forhold til sin guddommelige kerne.

·        Sessionerne er særdeles velegnede til klienter, som har brug for at transformere traumatiske oplevelser, så som seksuelt misbrug, voldelige overfald, depressioner, mobning, stress.

 

Jeg bruger alle nedenstående teknikker i mine sessioner.

 

Et eksempel på Spirituel kognitiv coaching.

Hvordan smerter kan føre til healing.

Tine har været seksuelt misbrugt af 3 forskellige fra det 3. til det 12. år. Det er politianmeldt og personerne er blevet straffet.

Hun har været i behandling hos flere psykologer, men de dybere traumer var ikke væk, da hun begyndte hos mig. Hendes krop gemte på mange glemte smerter, som langsomt er blevet forløst. Der er blevet sat lyd på disse smerter. Når den gamle smerte bliver udtrykt gennem lyd og måske fysisk frigørelse, giver kroppen slip på smerten. Det gøres ikke på en gang. Efter hver gang er det vigtigt, at klienten i sit eget tempo erfarer, hvordan kroppens og sindets følelser og tanker forandres. Denne dybe lydmæssige og fysiske transformation giver klienten troen på sig selv tilbage og tillid til, at der er en dybere mening med det, der er sket i livet. Den kognitive coaching handler om, at lære at genkende egoets nedladende, negative og destruktive stemme, for at kunne genkende den, først da, kan man skelne mellem de destruktive tanker og de kærlige tanker. Man er nødt til at lære sig selv og sine reaktioner at kende, for at kunne forandre det.

Det meste af vores adfærd er styret af vores ubevidste negative programmeringer, hvilket denne session tydeligt viser.

Vi har arbejdet de sidste tre år med Soul Voice®lydhealing, regressioner og andre healings former. Det skal siges, at det er sjældent, at en ny klient, som ikke har prøvet disse teknikker før,  kan gå direkte ind i et forløb som dette. Min erfaring er, at klienten skal føle sig tryg ved at bruge lyd og åndedræt og have tillid til at kroppens smerter kan forløses via lyden. Ofte har man lukket af for at bruge sin stemme, lukket af for at udtrykke sig og være ærlig om, hvordan man har det. Skammen over det seksuelle misbrug kan være så voldsom, at man slet ikke har kontakt til de dybere følelser. Det er tit mere trygt at være offer end at gå ind i en forløsningsproces.

Tine har gennem vore mange sessioner opdaget, at hun er rigtig god til at mærke sin krop og sine følelser.

Denne dag var hun meget ked af det og kunne kun mærke en dyb følelse af ubehag, men kunne slet ikke sige, hvad det handlede om. Hvilket er rigtig godt, da vi ofte projicerer følelsen over på konkrete ting og derfor tror at fortolkningen af følelsen er rigtig.

Da vi begyndte sessionen på madrassen, talte hun om at hun for øvrigt havde meget ondt i iskias nerven i højre side. Jeg spurgte ind til om det altid var højre side hun havde ondt i, da hun også har haft 2 piskesmæld ved trafikulykker.

"Ja, det var for øvrigt rigtigt, smerterne sad kun i højre side. Desuden, så var der også noget som generede hende lige under det højre skulderblad, det var så ømt at berøring fik hende til at spjætte. Det har været der længe.

Jeg bad hende trække vejret dybt ned i iskias-stedet. Med Soul Voice ® teknikken går man med åndedrættet ind i det stede der gør ondt, når det føles rigtigt lader klienten smerten komme ud som lyd, i dette tilfælde både brøl, skrig.

Jeg var bevidsthedsmæssigt med på min indre "billedskærm", hvor jeg kunne se smerten som en klump, der havde forbindelse med både iskias nerven helt med i foden og op gennemkroppen til højre skulder, og ud i armen. Under hele sessionen følger jeg med på min indre billedskærm. Jeg ved, hvad det handler om før klienten.

Det ses som billeder eller kommer som en indre viden, som vejleder mig, så jeg kan stille de spørgsmål, som guider klienten videre.

Jeg fik at vide, at Tines dybe følelse i iskias nerven/ musklerne handlede om, at hun i dette liv og gennem nogle inkarnationer, havde en negativ overbevisning om, at hun kun skulle yde og ikke skulle modtage. Denne mangeloverbevisning hører til netop i lænden, der hvor iskiasnerven udspringer fra. Mangeloverbevisningen styrer forholdet til andre og er direkte årsag til den økonomiske situation man er i, man tror simpelthen, at man skal arbejde hele tiden, at man ikke er noget værd og at man ikke fortjener at modtage, hverken kærlighed eller gaver. Følelsen af ikke at være værdig eller ikke at fortjene noget godt og dejligt stammer fra en dyb skyldfølelse, som sjældent viser sig i sin rene form.

Jeg spurgte hende, hvor denne overbevisning stammede fra. Og hun kom tilbage til en inkarnation i 1800-tallet, hvor hun var en fattig luder, " Jeg måtte sælge mig selv for at tjene til familiens opretholdelse. Jeg var alene.  Jeg blev udnyttet, jeg havde den samme overbevisning dengang, jeg aldrig sagde fra". Det er en "dørmåtterolle", som jeg også har spillet i dette liv, jeg har ladet andre bruge mig som dørmåtte. Jeg har ladet andre tørre deres fødder af i mig".

Jeg spurgte om hun genkendte nogen personer fra dette liv, som også havde betydning for hende som luder. En genkendelse kunne ses på hendes ansigt. Hun kunne se, at hun spillede det samme spil i dag med et familiemedlem. Det gik pludselig op for hende, at hun nu kunne holde op med det, nu hun var bevidst om det.

Jeg spurgte om, hvordan hendes liv som luder i 1800-tallet viste sig i dette liv og hun kunne tydeligt se lighederne i de relationer hun har til forskellige mennesker i dag. Nogle af de kunder hun havde dengang, har hun det samme forhold til i dag. En af hendes gode venner i dag, passede også på hende i 1800-tallets inkarnation og spiller også en væsentlig beskyttende rolle i dag. Nogle af Tines ubehagelige følelser, i forhold til en gammel kæreste, stammer ligeledes derfra.

Jeg spurgte, om hvordan hun døde, da jeg fik en fornemmelse af at Tines endometriose, stammer fra den inkarnation. Jeg kunne se de tydelige fysiske forbindelser og der dukkede billeder op af nuværende personer. Så jeg på forhånd vidste, hvad som var sket. Det er vigtigt at spørge i stedet for at fortælle, hvad jeg ser, så klienten bruger sin egen intuition. Det giver det bedste resultat.

"Jeg døde som 27 årig midt i en fødsel. Åh, så er det derfor jeg altid har følt mig så tæt knyttet til en ung pige i min omgangskreds! Nu forstår jeg det bedre". Jeg har altid følt mig som hendes mor, hun var det barn, der døde sammen med mig.

Jeg skal sige, at i en sådan session kommer følelserne, som har med disse oplevelser at gøre, op til overfladen og forstås på et dybere plan. Det bringer en følelsesmæssig forløsning, som fjerner smerter, i de fysiske områder, som er berørt.

Jeg spurgte om, hvilken forbindelse endometriosen og hendes død i 1800-tallet, havde med hinanden at gøre: " Det, at jeg døde under den fødsel, har forbindelser til en abort, jeg har fået i dette liv og har sat sig som en erindring i min krop. Der er en direkte forbindelse. Ubevidst, kan jeg se nu, at jeg godt vidste, at jeg kunne have healet det i stedet for at blive opereret. Vi kunne have healet det, sådan som vi har gjort nu.

Denne session bragte en dyb afklaring omkring hendes følelser i forhold til dette livs seksualitet, den viden som på en ubevidst måde ligger som erfaringer i kroppen og i til relationerne til forskellige mennesker i hendes nuværende liv. Den forståelse ligger nu som en positiv forståelse, som fremover bruges til at ændre uhensigtsmæssig adfærd.

Tine har fortalt mig, at dagen efter denne session, havde en af personerne, som hun havde et dårligt forhold til, pludselig havde forandret sig uden at hun havde gjort noget.

Det at Tine gav slip på sine egne negative følelser, påvirker energimæssigt de personer, som er involveret. Det er tilgivelse på det energimæssige plan.

 

Kanalisering

Jeg kanaliserer budskaber til dig, som har med din udvikling/ situation at gøre.

 Budskaberne kan komme fra dine vejledere, mestrene, englene, rumfolket. Budskaberne er altid kærlige og understøtter din spirituelle udvikling.

Der følger spirituel vejledning med.

Jeg kan kanalisere til dig via telefonen eller personligt.

Du bestiller bare en tid.

 

Soul Body Fusion®

Denne teknik bruges til at bringe en dybere følelse af din sjæls tilstedeværelse i din krop.

Se: www.JonetteCrowley.com

Soul Voice® Teknikker.

Er teknikker som via min stemme eller din egen, bringer glemte følelser op til overfladen. Du lærer at bringe dine følelser frem, så du kan bearbejde det som manipulerer dig til uhensigtsmæssige måder at leve dit liv på.

Du lærer selv at tage ansvar for det der sker i dit liv og du lærer at acceptere alle dine følelser. Se under Soul Voice® andet steds på hjemmesiden.

Se: www.soulvoice.net  

Regressioner

En regression er en tilbageføring til tidligere situationer i dit liv, som har betydning for den situation du står i lige nu.

Det kan være du får kontakt til en situation i dette liv, men du kan også få kontakt til andre inkarnationer

Andre inkarnationer.

 I regressionen er du både tilstede og alligevel ikke. Du er en dybere form for tilstand, som hjælper dig til at mærke følelserne i forbindelse med den situation du spørger til. Det giver dig en ny indsigt, som du kan bruge i din udvikling.

Genfødselsterapi 

Ved vores fødsel sker der en aktivering af forskellige markører. Ved at gå tilbage og genopleve denne for sjælen fantastiske og ofte overvældende oplevelse, får du kontakt til dybe ubevidste lag i dine følelser. Nogle dybe negative følelser stammer fra vor fødsel og kan bringes op til overfladen via denne teknik.

Dit energihoroskop eller hvilke talenter har du med dig?

”Dit energi horoskop” er en shamanistisk måde at finde dine talenter på. Det er en yderst effektiv og dejlig måde at lære dig selv at kende på. Du vil blive overrasket og glad ved at erfare, at det du kan og det du plejer at gøre hænger samme på en spirituel måde. Det er en god måde at udvide dit aktivitets felt på.

Det tager ca. 3 timer, du får skriftligt materiale med dig, så du altid kan gå tilbage for at huske hvad det nu var du kunne/ skulle gøre.

 

Arbejde i grupper

Drømmerejser.

Jeg arbejder i grupper med Børn og Unge via drømmerejser. Det kan være i de store klasser( 10.kl) eller med særligt sensitive unge.

En drømmerejse, er en rejse ind i de ubekendte, det glemte univers, hvor vore natlige drømme kommer fra. Det er en måde at bringe en større bevidsthed ind i hverdagen på. Unge sensitive mennesker, som er usikre på, hvad der egentlig forgår i deres fantasi, vil have glæde af at blive bekræftet i, at der er en dybere visdom i deres liv. Efter drømmerejsen taler vi om deres oplevelser og vi taler om hvad deres oplevelse betyder.

Studiegruppe

 Et kursus i Mirakler.

 Den ultimative nondualistiske mentale træning af sindet. Vi arbejder i gruppen med forståelsen af teksten, som læses hjemme.

Se: www.facim.org  

Hvis du vil deltage i arbejdet i en af disse grupper, så ring eller mail til mig.

Samtalegruppe for seksuelt misbrugte.

Arbejdet foregår ved at man i gruppen fortæller så meget man ”kan eller tør” for at andre kan lytte og finde at man ikke er alene.

Formålet med disse grupper er, komme videre i den spirituelle udvikling og at turde leve uden byrden af at være offer. Det skal være en langsom proces. Det er en proces hvor hver enkelt er med til at hjælpe.

Sessionerne kan foregå her i Vordingborg, men hvis det ikke passer dig, kan jeg komme dig.

Når du ringer kan vi tale om hvor det passer dig bedst


Jeg tager 500,00 kr. i timen.